Opel Vectra som campingtrækker. |
Gennem de seneste par år
har vi haft glæden at trække flere forskellige campingvogne med vores
Opel Vectra 1,8i fra 1998. Jeg har ingen problemer med kørekortet, da jeg har B, C, D og E kort. Herunder kan du se hvilke
campingvogne vi har trukket med den, og en meget subjektiv vurdering af
vogntogets opførsel på turen. Nederst er der en mere teknisk gennemgang af min kørselsmåde. |
|
Lækker campingvogn at køre med, især ved 80 km/t. Den skærer vinden godt, og overhalende bussers påvirkninger og sidevindsstød fanges hurtigt af stabilisatoren. Vognen,
der i øvrigt er Signes T.E.C., føles i god balance, ikke mindst på
grund af lige meget bagageplads foran og bag akslen. Vognen er faktisk
godt indrettet i forhold til længden. |
En lille og let sag at køre med. Den smalle bredde gør den mindre sidevindsfølsom. Stabilisatoren opfanger påvirkningerne godt, men ikke så godt som Signes T.E.C. Men
man skal passe på hvordan man læsser campingvognen, da køkken og
toiletrum ligger bagerst og sengen forrest. Ellers bliver den næsetung.
Vi valgte at lægge stænger til forteltet ind i bilen, da kugletrykket
kom lige over 75 kg. Denne campingvogn vinder især på den umiddelbare
campingglæde. Man føler sig nemlig hurtigt tilpas i den og glædes
over hvor let den er at håndtere. |
Den største vogn Vectraen har trukket. Og det kunne mærkes, at der mangler moment ved lovlig tophastighed. Her ville en mere momentstærk Vectra, f.eks. 2,0i eller 2,2i. have gjort det bedre. Det blæste ret kraftigt de dage den blev testet, men det gav ikke større udsving end normalt. Sikkert p.g.a. den medfølgende ALKO AKS 2000 stabilisator. Vognen er også i god balance p.g.a. indretningen.
Selve vognen er rummelig
og godt indrettet. Ikke mindst p.g.a. det fleksible soveværelse og elektrisk
gulvvarme, bare synd det er så svært at tænde og slukke for det. Hvis det
ikke havde været for køkkenets indretning og de mange, men smalle overskabe, så
var det nok blevet vores nye campingvogn. Også selv om den, efter min
mening, er for tung for en Opel Vectra 1,8i. |
Denne Hobby er i forhold til størrelsen en af de bedste vogne vi har kørt med. Måske fordi den skærer vinden så godt, og fordi dens stabilisator tager sidevinden med det samme. Turen til Elmia forgik ellers i årets første efterårsstorm, hvor vi var lige ved at gøre som alle andre, og krybe i ly. Vi valgte dog at fortsætte, da vi vidste, at vi bare skulle 100 km. længere op i Sverige, så kom vi forbi uvejret. Det der imponerer er især hvor let den løber ved tophastighed.
Indretningen med
enkeltsenge passer os meget godt, men farverne på gardiner og vægge er
ikke lige os. Pakning er let fordi der er gode magasiner både for og
bag. |
Denne campingvogn føles noget tungere end tallene siger. Jeg ved ikke hvorfor. Den er nem nok at køre med, og sidepåvirkninger fanges hurtigt af stabilisatoren. Men den føles bare tungere end den er. Der skulle arbejdes for at holde en marchhastighed på 80 km/t.
Vognens indretning er god
til to på tur. Især seng, køkken og dinette fungere godt. Fruen var
faktisk hel vild med den. |
Det var lidt atypisk for os, at bo i en vogn med køjer, men det gik faktisk meget godt. Vognen var let at køre med, og havde helt samme egenskaber som Signes lidt større T.E.C. Selvfølgelig spiller størrelsen i forhold til de andre Vectraen har trukket ind, også selv om denne vogn ikke havde stabilisator.
Det som også imponerede
var hvor let den var at bo i. Eneste minus var et meget snævert
toiletrum. Liggekomforten i dinetten var ok, selv om vi er vant til
faste senge. |
Alle burde have mulighed for at prøve at køre med en T@b. Ikke mindst fordi det er så sjovt og let. På grund af formen mærker man faktisk ikke man har den med. De andre bilister tror man har turbo og alt andet i bilen, fordi man kan følge med dem når lyset bliver grønt. Nu burde de godt 650 kg. vognen vejede (vi tjekkede det på vores "hemmelige vægt") ikke volde Vectraen problemer. Hvis Tabbert fandt på at bygge en model med samme form en lille smule større, så der kunne blive plads til et toiletrum, og en totalvægt i omegnen af 1.000 kg., så vi jeg gerne skrives op. Ikke mindst p.g.a. interiørets kvalitet. En potte i bunden af et skab er bare ikke mig. |
Sjovt nok, så har vi ikke et billede af Vectra og vores egen Adria. Ombygningen har nok hævet egenvægten 25 kg. men den er stadig utrolig let at køre med. Den mangle en lille smule i forhold til T.E.C. og Hobby ved sidevind- følsomhed. Men det skyldes sikkert at der "kun" er en ALKO AKS 1300 stabilisator på denne mode AKS 2000 på de 2 andre.
Er der ingen
sidevind, så synes jeg, at denne vogn har været blandt de bedste at
køre med ved tophastighed. Og det har altid været let at pakke vognen p.g.a.
indretningen. |
|
"Vores gamle trækkere" |
Vores
første fabriksnye campingvogn. Denne Sierra havde kun 120 NM og 4 gear,
hvilket var ok i Danmark. Men en tur til Sverige viste, at der skulle en
større bil til. Den måtte i øvrigt trække 1.200 kg., men allerede de
1.100 vi havde bag på var for meget. |
Det her gik meget bedre.
Omega 1,8i med 115 HK og160 NM klarede Adriaen meget bedre. Den måtte
trække 1.300 kg. med bremser, så vi blev modige og købte en lidt
større og mere komfortabel Adria allerede året efter. |
De
her to passede hinanden godt sammen. Omega var måske nok et stort, men
komfortabelt, skrummel. Man sad nemlig rigtigt godt i den. Og den havde
ingen problemer med at holde de lovlige 80 km/t, der den gang godt nok
var 70 km/t. Og der var stadig luft nok til overhalinger. |
Denne dieseltrækker har 150 HK og "moment nok". På en tur til Idre Fjall hentede vi Cabbyen på fabrikken. Som beskrevet andetsteds, så formåede Terracanen at trække Cabbyen hele vejen rundt på en snefyldt campingplads - med trukket håndbremse, inklusiv op ad bakken i baggrunden. Terracan kører lige så godt som mange af de andre forskellige 4 hjulstrækkere jeg har kørt. Men den, og mange af de andre store, er lidt for lastbilsagtig efter min smag - og alt for dyr. Campingvognen er i øvrigt uden sammenligning, den bedste vi har testet. Ikke mindst på grund af vinteregenskaberne, hvor vi oplevede minus 25 grader uden for og plus 23 grader inde i vognen - og det uden fodkulde. Men den er desværre også dyr. |
|
Teknik: Vores Opel Vectra må ifølge registreringsattesten trække 1400 kg. med bremser. Andre 1,8 modeller må kun trække enten 1.350, 1.300, eller 1.250 kg. Jeg ved ikke hvorfor der kan være forskel på samme årgang og motorstørrelse, men det skyldes måske at vores er en tidligere flådeejermodel, der kun er solgt som ny til storkunder. Det betyder bl.a. at der er 15" hjul på den mod normalt 14". Dæk: Kørsel: Når vi kører med campingvogn bruger jeg mest 4. gear. Trækkraften (momentet) begynder nemlig først efter 2.500 o/min. Det maksimale moment er 170 NM ved 3.600 o/min. Men jeg føler at momentet er ok, allerede ved 2.500 o/min. Ved de 2.500 o/min i 4. gear kører jeg ca. 90 km/t ifølge speedometeret og 83 km/t. ifølge GPS. Hvis jeg kommer op over 3.000 o/min. så skifter jeg gerne til 5. gear, der sænker omdrejningerne ca. 400. Også selv om eksperterne siger, at en motor med 16 ventiler, som den i Vectraen, har godt af en masse omdrejninger. Men det støjer altså, og det er min erfaring at benzinforbruget er det samme om jeg kører i 4. eller 5. gear. Turene med vognene har gået til Danmark, Sverige (også op i fjeldene), Finland og Tyskland. Dog ikke over Kassel. De gange vi har været i Østrig har jeg aldrig tænkt på Kassel bakkerne som en hindring. Prøv Hallandsåsen fra nord mod syd, så kan vi snakke om lange bakker. Og den har vi hver gang taget med mindst 75 - 80 km/t. i 3. gear. Ved foden af Hallandsåsen skifter jeg til 4. gear og sætter hastigheden op til 95 km/t. på speedometeret (88 på GPS). Når vi når ca. 1/3 op, så går jeg ned i 3. gear og holder 75 - 80 resten af vejen op. Heldigvis trækker lastbilerne ind i inderste spor, så hastigheden kan holdes. Men det sker at man må "ligge i læ" af en optimistisk chauffør. Træk i øvrigt ind, hvis der er plads. Der er ingen grund til at spærre for 2 rækker personbiler, hvis der er trafik til det. Vi har selvfølgelig oplevet at der kommer en enkelt turistbus og en enkelt tom trækker (som i dag har mellem 450 og 650 HK), der høvler uden om. Men selv Busserne har sjældent overskud kræfter til at overhale os. Hold også godt øje med de andre trafikanters bevægelser overfor sidevind. Så kan man være forberedt på evt. kastevinde. I øvrigt synes jeg, at hver gang vi kører fra Malmø til Helsingborg, så er det op ad bakke hele tiden. Især de sidste 8 km. før E6 og E4 skilles. Benzinforbrug: Håber at denne beskrivelse kan være til hjælp. PS. |
|
Skrevet af Jens-Peder Rasmussen |